Skolebestyrelsens principper
Skolebestyrelsen har kompetence til at fastsætte retningslinjer (principper) for skolens virksomhed.
Principperne skal ligge inden for lovens rammer og inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Skolebestyrelsen skal fastlægge retningen, men det er skolelederen, der træffer de konkrete afgørelser. Principperne skal være så rummelige, at skolelederen har handlefrihed i sin ledelse af skolen, men omvendt også angive en tydelig retning.
Herunder kan du læse de principper, der gælder for Usserød Skole:
Fra 0. – 3. klasse kan pædagogerne indgå i alle fag. Fra 4. – 7. klasse indgår pædagogerne primært som ekstra resurse i de praktisk-musiske fag. I nogle fag er det af hensyn til lokalestørrelse og sikkerhed.
En del af resurserne anvendes især til holddannelse, hvor der er særligt fokus på, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Ligeledes anvendes en del af resurserne med fokus på de svageste elever i form af støtte i klassen eller undervisning på mindre hold.
Herudover anvendes nogle af timerne til at Usserød Skole fortsat kan tilbyde både tysk og fransk med rimelige holdstørrelser.
Arbejdet med elevernes trivsel tilgodeses med timer tildelt AKT, som støtter op om såvel enkeltelever som hele klasser, der i perioder måtte have brug for særlig støtte og opmærksomhed.
Endelig tildeles nogle faste lærere primært på mellemtrin og i udskolingen en lille sum puljetimer til brug for vikardækning inden for teamet i forbindelse med fravær, hvor det ikke er muligt at omlægge skemaet.
Usserød Skole, 25. februar 2016
Anders Duus Østergaard
"§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
§2. stk.3 Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål."
Citat: Folkeskolelovens formålsparagraf
Skole og hjem er partnere i det samarbejde, der skal give det enkelte barn det størst mulige udbytte af skolegangen, såvel fagligt som socialt. Som forældre og som medarbejder på skolen påtager man sig derfor et ansvar for, at samarbejdet fungerer bedst muligt, og dette sker for at sikre de bedst mulige betingelser for læring og trivsel - for såvel den enkelte elev som for samtlige elever på årgangen.
At samarbejde er:
- at vise tillid og respekt - og have viljen til en konstruktiv dialog i samarbejdet
- at tage ansvar – så vi i fællesskab sikrer at alle trives og lærer
- at være loyal - så barnet oplever hjemmets loyalitet til skolen og skolens loyalitet til hjemmet
- at bakke op - så hjem og skole på hver sin måde hjælper barnet frem til det største udbytte
- at kende hinanden – så vi får forståelse for hinandens forudsætninger og intentioner
- at give og modtage information – så vi har den nødvendige fælles viden om barnets situation
Kommunikationen
Kommunikationen er helt central for dette samarbejde, og begge parter må være sig dette bevidst og arbejde for en ligeværdig og konstruktiv dialog. Den bedste dialog opnår man ved direkte kontakt mellem de berørte parter.
Der kan opstå usikkerhed og endda uenighed om mange ting i løbet af et langt skoleforløb. Skolen anser dette for naturligt.
Det er værdifuldt, at forældre kontakter skolen så tidligt som muligt for at få en uenighed belyst. Hvis uenigheden udspringer af en specifik undervisningssituation vil det være mest hensigtsmæssigt at kontakte den relevante lærer, ellers kontaktes barnets kontaktlærer/klasselærer.
Man er altid velkommen til at henvende sig til skolens ledelse. Hvis henvendelsen drejer sig om barnets undervisningsforhold, henvender man sig i første omgang til sit barns afdelingsleder. Afdelingslederen vil være den ledelsesrepræsentant, der er tættest på barnets undervisning og vil have bedst forudsætning for at kunne indgå i den konkrete sag. Hvis henvendelsen er af mere generel karakter, er det hensigtsmæssigt at henvende sig til skolelederen. Ligeledes kan man altid henvende sig til skolelederen, hvis man ikke føler, at henvendelsen til lærer og afdelingsleder har været tilstrækkelig.
Skolen har en kontaktforældreordning. Kontaktforældrene mødes to gange årligt med det relevante lærerteam samt afdelingslederen. Man kan altid henvende sig til kontaktforældrene for at drøfte konkrete problemstillinger, og kontaktforældrene har også mulighed for at indgå i dialogen mellem hjem og skole.
Se bilag: Usserød Skole - Kontaktforældreordning
Dialogen – når der er behov for at klage
Skolen har udarbejdet en beskrivelse, der anviser, hvem man som forældre bør henvende sig til, og hvorledes skolen arbejder med forældrehenvendelser, samarbejdsproblemer og klager.
Se bilag: Usserød Skole – Konflikthåndtering
Folkeskoleloven angiver, at skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever. ”Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen” (Folkeskoleloven, § 45 stk. 2).
Hvis man som forældre mener, at der fra skoleledelsens side er truffet beslutninger, der ikke er korrekte, eller som man er utilfreds med, er det vigtigt at skelne mellem, hvorvidt der er tale om konkrete beslutninger vedrørende en enkelt elev eller generelle beslutninger vedrørende eksempelvis hele klassen, årgangen eller skolen.
Konkrete beslutninger
Kommunalbestyrelsen er ikke klageinstans i forhold til skolelederens konkrete beslutninger/afgørelser angående enkeltelever. Disse klager skal i første omgang indbringes for skolelederen selv.
Der kan rettes henvendelse til Folketingets Ombudsmand, såfremt man ikke er tilfreds med den håndtering af klagen, som skolelederen har foretaget. Men hvis klageren mener, der direkte er handlet i strid med loven, kan der rettes henvendelse til Statsforvaltningen, der fører tilsyn med kommunerne. Statsforvaltningen er dog ikke en klageinstans, men kan igangsætte en tilsynssag.
Generelle beslutninger
Andre af skolelederens beslutninger, som ikke vedrører en enkelt elev, men som er at betragte som generelle, kan indbringes for kommunalbestyrelsen, idet skoleledelsens beslutninger skal træffes inden for de rammer, mål og principper, som skolebestyrelsen har fastsat.
Ligeledes er man altid velkommen til at kontakte skolebestyrelsen, hvis man ønsker at drøfte sager af mere principiel karakter, eller man mener, at skolens mål, rammer og principper er mangelfulde eller forkerte.
Læs mere om klagemuligheder på forældrerådgivningen.dk
Usserød Skole, 20. maj 2015
Anders Duus Østergaard
Elever kan ifølge Folkeskoleloven opfylde en del af undervisningspligten gennem deltagelse i eliteidræt eller musikskoleundervisning.
Tilladelse til at en elev opfylder en del af sin undervisningspligt i musikskole /tilsvarende institution eller i relevant idrætsforening gives af skolens leder på baggrund af en anmodning fra elevens forældre.
Af bemærkningerne til L 51 af 31.10.2013 fremgår det, at fritagelse mest oplagt kan finde sted i valgfagstimerne eller den understøttende undervisning. Der indgår først valgfagstimer fra 7. klassetrin og op, og i Hørsholm er valgfagstimerne samlet til brug for udskolingslinjer. Tilbage bliver således alene mulighederne for fritagelse i den understøttende undervisning, og den understøttende undervisning ligger ikke skemamæssigt fast for hele skoleåret.
På baggrund heraf har skolebestyrelsen besluttet, at skolen på baggrund af forældreønske alene giver undervisningsfri i konkrete situationer. Disse situationer kan eksempelvis være koncentreret træning op til stævne, koncert el. lign. Derimod kan skolen ikke give fri til regelmæssig træning.
En anmodning fra forældre om fritagelse af en elev fra undervisningen i forbindelse med dette princip, skal være vedlagt en indstilling fra idrætsklub/forening eller musikskole/kor, indeholdende en motivering af ønsket om fritagelse. Hvis henvendelsen drejer sig om deltagelse i idræt udenfor skolen, skal det fremgå, at der er tale om eliteniveau. Dette krav er ikke gældende, hvis det drejer sig om musikskole el. lign. Det skal yderligere fremgå, at fritagelsen vedrører et konkret arrangement.
Det er skolens ledelse, der i det enkelte tilfælde vurderer, om en fritagelse er hensigtsmæssig. Yderligere ønsker bestyrelsen at gøre det klart, at fritagelse for undervisning altid er forældrenes ansvar. Bestyrelsen foreslår, at skolen har en dialog med klubberne omkring elever, der dyrker eliteidræt, og derfor kan have ønske om mange fritagelser. Ønsket er, at klubber og skolen indgår et samarbejde om det enkelte barns samlede trivsel og faglige udvikling.
Usserød Skole, 15. september 2015
Anders Duus Østergaard
Med den fulde implementering af folkeskolereformen fra august 2015 er lektiecafe og faglig fordybelse ikke længere selvstændige elementer i skoledagen. Fremover er de fuldt integreret i den samlede undervisningstid, som derfor fremover kun består af to elementer: undervisning i fagene og understøttende undervisning. Indholdet i den samlede undervisningstid på skolen vil vi benævne skolearbejde.
Hvis hver enkelt elev skal blive så dygtig som muligt, er tiden på skolen dog ikke tilstrækkelig. Skolearbejdet skal suppleres med hjemmearbejde.
På Usserød Skole anser vi det som væsentligt, at hjemmearbejdet stimulerer eleverne i tråd med skolens værdigrundlag - ”Her har vi LYST til at LÆRE”. Derfor skal hjemmearbejdet i høj grad tænkes sammen med den enkelte elevs formåen, hvorfor omfanget af hjemmearbejde vil være forskelligt for grupper af elever i klasserne. Ligeledes kan en dialog mellem hjem og skole være vigtig for at afstemme forventningerne til den enkelte elevs hjemmearbejde.
Hjemmearbejdet fordeler sig på fire områder:
- Forberedelse, hvor vi forstår det arbejde, der skaber den nødvendige forforståelse for at kunne deltag aktivt i den kommende undervisning i skoletiden
- Efterbehandling, hvor eleven efter vejledning kan færdiggøre det arbejde, der er påbegyndt i skoletiden
- Træning/repetition, så elevens opnåede faglige færdigheder bliver automatiseret – ”sidder på rygraden”
- Fordybelse, hvor eleven får lejlighed til trænge dybere ned i et emne, end skoletiden vil give mulighed for. Fordybelsen kan udmøntes i afleveringsopgaver, oplæg for klassen el. lign.
Det tidsmæssige forbrug på hjemmearbejdet skal vurderes i forhold til elevernes forudsætning, alderstrin og skoledagens længde, så det sikres at der er tid og sammenhæng mellem skolen og elevens øvrige liv. Der bør altid være mulighed for hjemmefra at tilgå supplerende opgaver til brug for træning eller fordybelse.
På baggrund af ovenstående udarbejder ledelsen retningslinjer for de enkelte afdelingers anvendelse af hjemmearbejde, som efterfølgende fremlægges for bestyrelsen som orientering.
Usserød Skole, 11. december 2015
Anders Duus Østergaard
På Usserød Skole er vi ambitiøse og spilder ikke tiden.
Vi ønsker at styrke såvel fagligheden som trivslen på skolen. Derfor er det vigtigt med gode relationer mellem undervisere og elever, og kendte ansigter skaber trygge rammer.
Derfor anser vi det for væsentligt, at så meget af den daglige undervisning som muligt bliver varetaget af skolens egne, uddannede lærere eller pædagoger, hvorfor anvendelsen af udefrakommende vikarer skal minimeres.
Skolen rummer mange opgaver, der betyder, at det ugentlige skema må ændres. Kendt fravær skal som udgangspunkt aftales i så god tid, at der kan tages højde for dette i planlægningen af de enkelte uger.
For at minimere aflysninger og anvendelse af løse vikarer tildeles alle lærerteam om muligt en sum puljetimer til vikardækning i eget team.
For lærere og pædagoger gælder det, at vikardækning ved kollegas fravær bliver betragtet som et fælles ansvar.
For forældrene gælder det at signalere og bakke op om, at der kan godt foregå læring, selvom klassen måtte have en anden lærer til rådighed end den sædvanlige.
For eleverne gælder det, at de selv er med til at tage ansvar og dermed sikre et læringsudbytte af også den undervisning, hvor det er en anden lærer/pædagog, der er til rådighed i undervisningen.
For de ældste elever gælder det, at de i et vist omfang i de situationer, hvor de skal arbejde selv, kan vælge at arbejde hjemmefra med de planlagte opgaver. Hvor ingen andre løsninger er mulige kan undervisningen i sjældne tilfælde aflyses og eleverne hjemsendes fra 6. – 9. årgang.
Usserød Skole, 26. maj 2016
Anders Duus Østergaard
Usserød Skole er en stor skole, der i det daglige er delt op i flere afdelinger. Vi anser det for væsentligt, at elever, forældre og medarbejdere trives i og profiterer af det tættere samarbejde, som afdelingsstrukturen tilgodeser. Samtidig er det vigtigt, at alle parter oplever en pædagogisk sammenhæng og et værdibaseret fællesskab på tværs af afdelingerne og gennem hele skoleforløbet. Det er sammenhængen og fællesskabet, der tilsammen udgør skolens identitet.
Derfor ønsker bestyrelsen at der i løbet af skoleåret prioriteres og gerne fastlægges et antal fælles aktiviteter for årgange, afdelinger eller hele skolen. Disse aktiviteter kan have forskellig karakter. Nogle kan have fokus på det faglige udbytte, andre kan tage udgangspunkt i det værdifulde i at skabe kendskab til hinanden og knytte kontakter på tværs af alder.
Skolebestyrelsen ønsker yderligere, at der hvert år i starten af skoleåret afholdes et arrangement, der kan planlægges i skoletiden og afvikles om eftermiddag/aften. Formålet er dels at markere starten på skoleåret, dels at skaffe ekstra midler til glæde for skolens børn. Formålet besluttes hvert år af skolebestyrelsen. Alle skolens medarbejdere deltager.
I foråret udarbejder den enkelte afdeling forslag til fælles aktiviteter for det kommende skoleår. Disse aktiviteter skal fremgå af skolens årsplan, der fremlægges for bestyrelsen til orientering.
Usserød Skole, 25. november 2015
Anders Duus Østergaard
På Usserød Skole har vi lyst til at lære.
Lysten til at lære, ligger i børns medfødte nysgerrighed på verden, men der er samtidig en værdi, som skal næres og opdyrkes gennem hele livet. På Usserød Skole er det noget, vi eftersætter på mange måder gennem spændende fagligt arbejde og gode sociale fællesskaber. I den sammenhæng er et af vores tiltag at tage på ekskursioner og lejrskoler sammen.
Formålet med lejrskolerne er:
- at styrke elevernes faglighed gennem praksisnært feltarbejde, der understøtter de faglige indsatser i klasserne.
- at styrke og udvikle fællesskabet ved at være sammen om gode oplevelser og læring.
- at motivere til læring gennem socialt samvær, hvor der er fokus på kulturelle, sproglige og samfundsmæssige forhold.
- at flytte undervisningen til alternative læringsrum og miljøer.
Princip:
Lejrskoler
Lejrskoler er en læringsaktivitet, hvor der sættes særligt fokus på tværfaglig læring samt klassens eller årgangens fællesskab.
Der afholdes tre lejrskoler i skoleforløbet, og destinationen besluttes i samråd af de deltagende lærere og deres nærmeste leder. På 5. og 8. årgang inddrages eleverne i beslutningen.
Det er en ambition at tage af sted med hele årgangen samlet.
Der er lejrskoler på følgende årgange:
- 2. årgang: To dage med en enkelt overnatning
- 5. årgang: tre dage med to overnatninger
- 8. årgang: Fire dage med tre overnatninger
Skolen afholder udgiften til lejrskoleopholdet.
Forældre opkræves forud for lejrskolen en egenbetaling til kost på 100 kr./dag.
Klassekassen kan bruges til at forsøde opholdet med fx en is eller en biograftur.
Ekskursioner
Ekskursioner giver mulighed for faglig fordybelse, og kan medvirke til at give ekstra dimensioner til et emne eller tema, som behandles fagligt i undervisningen. Alle klasser kommer på ekskursioner hvert år, og det er klassens lærere, der planlægger destinationer og fagligt indhold.
Hytteture
Hytteture foregår i weekender eller på andre skolefri dage, og de arrangeres af forældrene. Deres formål er primært at understøtte klassens sociale liv.
Usserød Skoles Trafikpolitik
Usserød Skoles trafiksikkerhedsarbejde har som mål at øge trafiksikkerheden omkring skolen for børn og voksne.
Denne skrivelse har til formål at orientere om regler og principper for trafikken omkring Usserød Skole.
Vi bærer alle et fælles ansvar for at skabe et trygt trafikmiljø omkring Usserød Skole.
Vi henstiller derfor til, at alle skolens brugere medvirker positivt til at overholde principperne.
”Trafikudvalget” på Usserød Skole har udarbejdet denne skrivelse for at give alle kendskab til de trafikale forhold omkring skolen.
Vi håber, at principperne vil blive respekteret, så vi kan højne trafiksikkerheden for børn og voksne.
Hver morgen fra 7.45 til 8.00 står der ved Bloustrødvej's fodgængerovergang repræsentanter fra
skolens skolepatrulje. Det er elever fra Usserød Skoles 6. klasser, der varetager denne opgave. Vi henstiller til, at alle børn, som voksne respekterer skolepatruljen ved, at overgangen bliver brugt retmæssigt og efter skolepatruljens anvisninger. Det vil blandt andet sige, at skolens elever og forældre trækker deres cykler over fodgængerovergangen.
Det største trafikpres omkring Usserød Skole ligger mellem 7.45 og 8.00 om morgenen, der er derfor behov for at vise særlig hensyn til hinanden i dette tidsrum.
Generelle færdselsregler omkring Usserød Skole.
Usserød Skole ligger omringet af tæt trafikerede veje. Af veje kan nævnes; Usserød Kongevej, Kokkedalvej, Bloustrødvej, Lundevej, og
Gl. Byvej.
Omkring Usserød Skole skal de gældende færdselsregler respekteres. De har til formål at gøre vejene mere sikre for DIT barn.
Usserød Skole henstiller til, at skolens brugere følger disse nedskrevne principper for en tryg, roligere og sikre skolevej:
- Eleverne cykler eller går til skole, hvis det er muligt.
- Cykler parkeres enten ved indgangen fra Stampevej/sti eller Gl. Byvej i de dertil indrettede cykelparkeringsområder.
- Mindre elever, der cykler til skole, bliver fulgt af en voksen.
- At elever altid bruger cykelhjelm.
- Biler parkeres indenfor parkeringsbåsene på dertil indrettede p-pladser
- Tager hjemmefra i god tid, så børnene er i skole kl. 7.50.
- Tilpas (SÆNK) farten til forholdene på ALLE veje omkring skolen.
- Brug ”KYS OG KØR” på Gl. Byvej. Kun til afsætning, så der skabes flow i trafikken.
- Respekter skolepatruljen – brug fodgængerovergangen og følg deres anvisninger.
Trafikpolitik.
Usserød Skole har følgende overordnede trafikpolitik, der danner udgangspunkt for skolens samlede arbejde med trafiksikkerhed.
- Skolen vil på enhver måde medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen.
- Vi vil på skolen aktivt arbejde for, at alle elever får gode forudsætninger og muligheder for at færdes sikkert i trafikken. Dette gælder både på vej til og fra skolen, og på længere sigt, når eleverne bliver unge – voksne trafikanter.
- Skolens arbejde med trafiksikkerhed består i en række forskellige tiltag i samarbejde med og i forhold til elever, forældre, lærere og Rådet for større Færdselssikkerhed.
Mål og indsatsområder.
For skolen er det et mål.
- At få så mange elever som muligt til at tilegne sig viden om sikker adfærd i trafikken.
- At fodgængerovergangen på Bloustrødvej benyttes retmæssigt.
- At elever og lærere overholder færdselsreglerne når de færdes i nærmiljøet.
- At færdselskontaktlæreren og klasselæreren i samarbejde får formidlet trafiksikkerhed til skolens elever.
- At alle der færdes på Usserød Skole minder hinanden om, at passe godt på hinanden i trafikken.
Færdselsundervisning.
Undervisning i færdsel indgår som en del af skolens samlede plan for undervisning. Der udarbejdes en overordnet plan for skolens samlede trafikundervisning:
Gåprøve i 0. klasse
Cyklistprøven i 6. klasse.
Materialerne til brug for trafikundervisningen skal;
- Leve op til kravene i faghæftet.
- Lægge op til en aktiviserende og praktisk undervisning, der kan knyttes til elevernes daglige færden i trafikken.
- Benytte lokalområdet.
Udarbejdet af skolebestyrelsen 2010
Ordensregler for Usserød Skole
Alle har et fælles ansvar for at bevare Usserød som en god skole, hvor det er rart at være, både i og uden for timerne.
Vi forventer, at alle elever på Usserød Skole behandler skolen og dens omgivelser med respekt.
Der gælder følgende ordensregler:
• Vi møder til tiden - velforberedte og veloplagte.
• Alle bidrager konstruktivt til undervisningen og forstyrrer ikke andre. På den måde er vi alle med skabere af det gode undervisningsmiljø.
• Du skal følge skolens og de ansattes anvisninger.
• Vi behandler skolens bygninger og inventar ordentligt.
• Vi rydder op efter os selv.
• Vi tolererer ikke mobning.
• Vi tolererer ikke vold, trusler eller krænkende adfærd.
• Man må ikke ryge eller bruge nikotinholdige produkter i skoletiden, på skolens område eller på ture samt ved arrangementer m.m. i skoleregi.
• Man må ikke medbringe eller indtage energidrikke, alkohol eller euforiserende stoffer på skolens område eller på ture, arrangementer m.m. i skoleregi. Hvis du møder påvirket op, kontaktes dine forældre og du hjemsendes. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at unge under 16 år ikke indtager alkohol.
• Det er ikke tilladt elever fra 0. klasse til og med 6. klasse at forlade skolens område i skoletiden uden skolens medarbejdere. Fra 7. klasse må eleverne forlade skolens område, såfremt der aflyses undervisning og hvis forældrene skriftlig har givet skolen deres accept. 9. Årgang må forlade skolen fredage i spisepausen med forældres accept.
• Elever skal være ude i frikvarterer.
• Løbehjul, cykler, knallerter og lignende transportmidler, skal parkeres udendørs ved løbehjulsholderne og cykelparkeringen.
• Du må kun kaste med sne på græsset (3.-9. Årgang) og i boldburet (0.-2. Årgang) i den lille gård. Husk at man ikke må optræde voldeligt, og derfor er det ikke tilladt at give vaskere.
Som en hovedregel gælder det, at du eller dine forældre skal erstatte ting, du har ødelagt.
Skolens forsikring dækker ikke hverken personskade, bygninger eller øvrigt indbo forårsaget ved uagtsomhed eller overlagt af elever.
Vi hjælper hinanden med at overholde ordensreglerne.
Overtrædelse af skolens ordensregler
Elever, der går på Usserød Skole, skal følge skolens ordensregler.
Det har selvfølgelig konsekvenser, hvis man ikke kan overholde reglerne, og nedenfor
oplistes de mulige sanktioner. Der vil altid blive forsøgt med dialog for at få ændret en
uønsket adfærd, og i gentagelsestilfælde samt grove tilfælde, bliver forældre altid inddraget.
Ved overtrædelse af skolens ordensregler iværksættes et eller flere af følgende elementer
uafhængigt af hinanden. Det er skolens leder, der beslutter konsekvenserne:
• Irettesættelse.
• Samtale med den enkelte elev (klasselærer/elev). Skolens ledelse kan eventuelt inddrages. Skolens ledelse samt forældre informeres.
• Skolens ledelse indkalder den enkelte elev og dennes forældre til et møde på skolen.
• Skolens ledelse kan give en skriftlig advarsel. I denne advarsel skal konsekvenserne for eleven, hvis han/hun ikke overholder skolens ordensregler, være tydelige.
• Eleven kan hjemsendes/bortvises fra undervisningen i kortere perioder eller i sidste ende overflyttes til en anden skole.
Elev og forældre vil altid blive orienteret inden en skriftlig advarsel, hjemsendelse eller bortvisning.
En elev kan hjemsendes i op til 5 dage. Inden skolegangen genoptages, skal forældre og elev have været til en samtale med en repræsentant fra skolens ledelse.
Skolens ledelse kan uden forudgående advarsel bortvise en elev fra skolen, hvis eleven groft overtræder skolens ordensregler eller hvis eleven er til fare for sig selv eller andre.
Vedtaget af Skolens bestyrelse d. 14.12.22
Usserød Skole - en mobilfri skole!
På Usserød Skole ønsker vi at skabe mere rum til fællesskabet og elevernes evne til faglig
fordybelse. Det er vigtigt, at vi er sammen, når vi er sammen. Vi ønsker, at vores skoleliv mellem elever, medarbejdere og forældre er bygget på åbenhed, gensidig anerkendelse og nærværende samvær.
Derfor er Usserød Skole fra den 1. august 2024 en mobilfri skole.
Hvad betyder det at være en mobilfri skole og fritidstilbud?
Mobiler og andre private enheder, som kan kommunikere med omverdenen som fx smart watches skal være pakket væk i klassens mobilhotel fra skoledagens start til skoledagens afslutning inkl. SFO og Stampen.
Retningslinjerne herunder gælder på skolens område og i hele skoletiden. Skoletid er også ture ud af huset, småture såvel som længere ture som lejrture og skolerejser. Der indføres mobilskabe i klasserne eller i umiddelbar nærhed til klassen til opbevaring af enhederne i skoletiden. Mobil skabene administreres af skolens medarbejdere.
Fase 1
• Skolen fraråder generelt, at man anskaffer smart watches/mobiltelefoner til børn i 0.-2. klasse, da de enheder ikke er skabt til mindre børn og kan være svære at styre for de mindste.
• Medbringes mobil eller smartwatch alligevel, skal de afleveres i skolens mobilhotel, hvor de sættes på lydløs.
• De udleveres igen ved skoledagens slutning efter SFO og kan derfor stadig anvendes som ekstra tryghed på skolevejen til og fra skole.
Fase 2
• Mobiler afleveres slukket ved skolestart og opbevares i klassens mobilhotel.
• Mobiler udleveres igen ved skoledagens afslutning, hvor de igen kan benyttes uden for skolens område.
• Medbringes smart watches må disse ikke bruges til nogen form for kommunikation i hele skoletiden og skal være på lydløs.
• Ved undervisning i faglokaler følger læreren klassen tilbage til klasselokalet og låser mobilskabet op, hvis faget ligger i ydertimer (morgen eller sen eftermiddag).
Generelt for alle elever
• Skolecomputere (herunder tablets) må udelukkende bruges fagligt i timerne. Dvs. spil, sociale medier, shopping, streaming, kommunikation eller lignende må ikke benyttes i skoletiden.
• Skolens netværk har derfor en firewall, som blokerer for sociale medier, spil, shopping og streaming på skolens internet.
• Betaling af frokost i kantinen kan kun foretages med fysisk kort eller kontanter eller forudbestilles og betales på skolemad.dk.
• Hvis nogen elever bryder de beskrevne regler i mobilpolitikken, afleveres det pågældende device på kontoret, hvor det kan hentes af elevens forældre efter endt skoledag.
De voksne
• Skolens medarbejdere bruger deres mobiltelefoner som et arbejdsredskab, hvor de bl.a. får alarm i tilfælde af brand etc. på deres private mobil.
• Skolens medarbejdere kan derfor i undervisningsrelateret eller anden voksenstyret sammenhæng vælge at tage mobilerne i brug.
• Skolens ledelse forventer, at skolens medarbejdere, fastansatte såvel som vikarer, skal være gode rollemodeller for et mobilfrit fællesskab.
• Ligeledes bedes forældre m.fl., ligeledes som børnenes vigtigste rollemodeller, holde deres mobiler i tasken eller lommen, mens de afleverer og henter deres børn på skolens grund.
Undtagelser
• Er der børn, der har særlige behov i længere perioder og har behov for at bruge deres mobil, laves en specifik aftale direkte med ledelsen.
• På lejrture, skolerejser og i den daglige undervisning aftales det individuelt blandt skolens ledelse og medarbejdere, hvornår der særligt tillades brug af mobiltelefoner til kontakt eller faglige formål.
Hvad er en kontaktforælder?
Skolebestyrelsen på Usserød Skole og skolens ledelse ser kontaktforældrene som en vigtig del i at realisere skolens vision ”Her har vi LYST til at LÆRE”.
Skolebestyrelsen og skolens ledelse ønsker derfor at øge kontaktforældres involvering i skolens hverdag og udvikling. Hver klasse opfordres til at vælge to kontaktforældre – gerne med repræsentation af både pige- og drengesiden. De vælges på det første forældremøde i hvert skoleår. Kontaktforældrene skal betragtes som trivselsambassadører. De skal arbejde for et godt skole/hjem-samarbejde og en god trivsel i den enkelte klasse. Kontaktforældrenes rolle er vigtig for skolen, og de kan blive inddraget i problemstillinger, hvor kontaktforældrene kan fungere som bindeled mellem forældre og skole.
Derfor kan du som kontaktforælder forvente:
• at skolen holder dig orienteret om klassens trivsel, så du har størst mulig føling med ”klassens temperatur”
• at lærerne bruger dig til sparring om klassens trivsel
• at lærerne kan bruge dig til at igangsætte initiativer til gavn for klassens trivsel (fx opfordre til spisegrupper eller legegrupper)
• at du inddrages, hvis der opstår generelle problemer i klassen
• du vil ikke blive inddraget i problemer vedrørende den enkelte elev.
Koordinatorer og talsmænd for klassens forældre
Opstår der større mistrivsel eller konflikter i klassen eller på årgangen, spiller kontaktforældrene en væsentlig rolle. Det kan fx være, hvis et barn mistrives i børnegruppen. Kontaktforældrene kan også bringes i spil, hvis forældre fx ønsker at drøfte deres utilfredshed eller usikkerhed om skoleforhold.
Skolebestyrelsen har udarbejdet et princip for, hvordan konflikter håndteres og af hvem.
Det kan findes på skolens hjemmeside under Skolebestyrelsen => Principper => Usserød skole => Konflikthåndtering 2015
Som kontaktforælder er man koordinator og talsmand for klassens forældre i forhold til konkrete og generelle problemstillinger i en klasse. Man er derimod ikke involveret i sager, der vedrører enkeltelever eller enkeltforældre. Kontaktforældrene kan være koordinator eller talsmand i forhold til:
• lærerteamet, hvor kontaktforældrene kan henvende sig på forældrekredsens vegne om generelle problemstillinger i klassen.
• skolens ledelse, hvor kontaktforældrene kan rejse sager af generel betydning for klassen eller skolen – efter at have været i dialog med lærerteamet.
• skolebestyrelsen, hvor kontaktforældrene på forældrekredsens vegne kan rejse sager, som har en overordnet principiel betydning for skolen.
Deltage i kontaktforældremøder
For at sikre en god overlevering i skiftet fra henholdsvis indskoling til mellemtrin og mellemtrin til udskoling deltager de respektive afdelingsledere i det sidste kontaktforældremøde.
Derudover arrangerer skolebestyrelsen ét stort møde i maj for alle skolens kontaktforældre samt øvrige interesserede forældre. Formålet med dette møde er fra forældrekredsen at hente inspiration til skolebestyrelsens arbejde om trivsel og andre forhold, der vedrører eleverne. På kontaktforældremøderne gives information om skolens arbejde og udvikling, og der drøftes emner af overordnet og principiel karakter. Kontaktforældrene er således med til at præge skolens overordnede mål og udvikling.
Skolen arrangerer kontaktforældremøder på tværs af årgangen to gange årligt. Som kontaktforælder kan man på disse møder formidle ønsker, forslag eller ideer, som man har indhentet fra forældrekredsen inden mødet.
Fra skolens side informeres bl.a. om trivsel og læring i de enkelte klasser og på tværs af årgangen.
Kontaktforældrene sikrer, at der skrives referat fra kontaktforældremøder. Referatet sendes til forældrekredsen, årgangens lærerteam og kan evt. også sendes til skolebestyrelsen.
Deltage i planlægning af forældremøder
Ved at deltage i planlægning af forældremøder sammen med lærerteamet på årgangen og afdelingslederen kan man som
kontaktforælder sætte præg på mødernes indhold, så der også tages emner op, der har betydning for forældrekredsen. Det kan fx være aftaler om fælles retningslinjer for fødselsdage i de mindre klasser og alkoholpolitik i de større klasser. Sidst i denne folder oplistes flere forslag til mulige emner.
Formålet med denne deltagelse er: • at tage medansvar for at styrke fællesskabet i klassen og klassens trivsel, fx ved at deltage i planlægning af legegrupper/spisegrupper i samarbejde med skolen.
• at byde nye forældre velkommen til klassen og introducere dem til samarbejdet mellem forældre i klassen og mellem forældre/skole.
Der holdes forældremøde ultimo august - medio september samt et i løbet af foråret.
Klassens lærere indkalder kontaktforældre til planlægningsmødet med to ugers varsel.
Emner, der evt. kan tages op på forældremøder.
På fortrinsvis de yngste klassetrin:
• Hvordan forældre kan hjælpe med lektielæsning
• Klassens sociale liv (glæder, tilpasningsvanskeligheder, legepladsproblemer, mobning)
• Skolens sundhedssektor – skolelæge, sundhedsplejerske, skoletandplejen.
På fortrinsvis de ældste klassetrin:
• Klassens arbejdsmiljø
• Lejrskoler og udflugter
• Skoletræthed
• Arbejdsglæde
• Tobak, spiritus og narkotika
• Fester
• Blå mandag.
På alle klassetrin:
• Orientering om fag, deres mål og tilrettelæggelse
• Elevplaner og vurderingskriterier
• Lektielæsning. Hvad forventer skolen/forældrene vedr. hjemmearbejde?
• Hvordan skaber skolen og hjemmet lyst til at lære?
• Ordensregler og disciplinære problemer
• Elevernes trivsel i skolen
• Klasseudflugter (lommepenge, forældredeltagelse, …)
• Seksualoplysning
• Mobiltelefoner og ”mobil-politik”.
Sådan bliver du kontaktforælder
På det første forældremøde hvert skoleår skal klassen vælge sine kontaktforældre. Du kan sagtens melde dig inden mødet ved at sende en besked til klassens lærere på ForældreIntra.
Det er vigtigt, at der afholdes et reelt valg hvert år. Dette giver mulighed for, at ”nye” forældre også kan få rollen. Når du er blevet valgt som kontaktforælder, er det vigtigt, at
du deltager i de møder, der er i løbet af året. En aktiv kontaktforælder gør en stor forskel for trivslen i klassen.
Vi glæder os til at samarbejde med dig om en endnu bedre Usserød Skole.
Med venlig hilsen
Skolebestyrelsen på Usserød Skole
Overordnet formål
”Bag enhver frustration, ligger en bristet drøm”.
Med dette citat ønsker vi at signalere, at alle forældrehenvendelser er velkomne, idet vi betragter henvendelserne som udtryk for ønsket om at give sit barn den bedst mulige skolegang.
Samtidig ønsker vi at sige, at lærere og ledelse har det samme ønske om at give alle børn den bedst mulige skolegang. Det er derfor, vi arbejder på Usserød Skole.
Derfor bør alle parter have tillid til hinandens intentioner, og kommunikationen skal afspejle dette ved at være holdt i en respektfuld og venlig tone.
Hvordan henvender man sig?
Vi bruger Aula som kommunikationsvej mellem skole og hjem, ofte suppleret med efterfølgende telefonisk kontakt.
I de enkelte klasser vil man typisk aftale nærmere regler for den løbende kommunikation, herunder hvornår en telefonsamtale er mulig.
I vejledningen herunder angiver vi forskellige muligheder for kontakt, alt efter situationen. Hensigten er at søge problemer og uenigheder løst så tidligt som muligt og dermed på det niveau, der er tættest i dagligdagen.
Hvem henvender man sig til?
Hvis drøftelsen primært omhandler relationer børnene imellem, anbefaler vi at starte drøftelsen i forældreregi.
Er der eksempelvis tale om, at barnet mistrives i børnegruppen vil det ofte være en god ide at drøfte denne mistrivsel direkte med de øvrige forældre omkring gruppen, enten ved en henvendelse til de enkelte forældre eller til kontaktforældrene.
Kontaktforældrene kan også bringes i spil, hvis man ønsker at drøfte sin utilfredshed eller usikkerhed omkring skoleforhold. Måske viser det sig, at andre forældre har de samme oplevelser, hvorfor kontaktforældrene kan rejse problemstillingen enten på et af de to årlige møder med afdelingslederen, eller ved at afholde et særskilt møde.
Hvis drøftelsen tager udgangspunkt i selve undervisningen, eller hvis drøftelser i forældregruppen ikke har ført til resultater, er det hensigtsmæssigt at kontakte barnets lærere eller ledelsen ud fra nedenstående rækkefølge
1.Barnets lærere
Er man som forældre utilfreds med omstændigheder omkring sit barns skolegang som eksempelvis fagligt niveau, lektiemængde el. lign., kan man altid henvende sig direkte til barnets klasse- eller kontaktlærer eller faglæreren - alt efter, hvad der umiddelbart giver mest mening.
2. Barnets afdelingsleder
Hvis man som forældre ikke føler, at kontakten med læreren har givet et tilfredsstillende resultat, bør man kontakte afdelingslederen for den afdeling, barnet går i, dvs. Fase 1, Fase 2 eller SFO.
Afdelingslederen vil gå ind i problemstillingen og søge den løst. Hvis henvendelsen relaterer til et samarbejdsproblem mellem forældre og lærere, vil afdelingslederens opgave være at få genskabt samarbejdet, hvorfor begge parter vil blive involveret.
3. Skoleleder
Hvis man som forældre ikke føler, at drøftelserne med henholdsvis lærere og afdelingsleder har været fyldestgørende, kan man henvende sig til skolelederen. Ligeledes er der mulighed for at få en ”secondopinion” på den beslutning, afdelingslederen måtte have truffet.
4. Skolebestyrelsen
Hvis man som forældre mener, at skoleledelsens konkrete beslutning er i modstrid med skolebestyrelsens vedtagne principper, kan man henvende sig til skolebestyrelsen. Navne på medlemmer fremgår af skolens hjemmeside.
5. Skolechef/Center for daginstitutioner og skoler
Hvis man som forældre mener, at skoledelsens beslutning er i strid med gældende lovgivning, bør man rette henvendelse til skolechefen, der er placeret i Center for daginstitutioner og skoler (DOS)
Hvorledes arbejder ledelsen med en henvendelse fra forældrene vedrørende utilfredshed med
undervisningen?
Når man som forældre henvender sig til ledelsen med kritik af undervisningen, er det ofte et udtryk for, at
kommunikationen mellem forældre og lærere er mangelfuld eller afbrudt. Ledelsen vil derfor som det
første indkalde begge parter og få kommunikationen tilbage på sporet.
På skolen arbejder vi systemisk og med inspiration fra LP-modellen. Det betyder, at vi arbejder med
følgende faser:
1. Fælles afdækning og definition af problemet. Ved et problem forstår vi handlinger, som på for den ene
eller flere parter synes uforståelige, uhensigtsmæssige, urimelige mv. Et problem kan således aldrig være
en elev, en lærer eller en forælder, men derimod deres handlinger, der skal analyseres. Som afslutning på
denne fase opstilles mål/succeskriterier, der skal være konkrete og dermed målbare.
2. Analysen. I analysen udpeger vi de opretholdende faktorer. Det er disse faktorer, der skal gøres til
genstand for handlinger
3. Handleplan. Hvilke faktorer vil vi ændre på? Hvad kan lærere og ledelse gøre? Hvad kan forældre og
elever gøre?
4. Evaluering. I forbindelse med handleplanen aftales altid, hvorledes og hvornår handleplanen skal
evalueres. Ved evalueringen vurderes i fællesskab, om det opstillede mål/succeskriterium er nået eller ej.
Er det ikke tilfældet, vurderer vi, om det er handleplanen, analysen eller definitionen af problemet, der har
været forkert og dermed, hvilken fase vi skal vende tilbage til.
Skolen har ansvaret for, at processen bliver gennemført, men det kræver altid forældrenes aktive
medvirken.
Klage over beslutning
En klage over en beslutning skal fremføres skriftligt og skal tilsvarende besvares skriftligt med saglige
begrundelser. Man har som nævnt mulighed for at henvende sig til skolelederen, hvis man ikke føler, at
lærers eller afdelingsleders behandling af sagen har været fyldestgørende. Skolelederen vil herefter
indbyde til dialog, hvor også afdelingsleder deltager.
Usserød Skole, 20. maj 2015
Anders Duus Østergaard
Trivsel er en forudsætning for LYST til at LÆRE
Vores værdiregelsæt er grundlaget
På Usserød skole har vi en række værdier som kendetegner vores måde at omgås hinanden og vores forventninger til hinanden i hverdagen. Vores værdier er beskrevet i detaljer i vores Værdiregelsæt. De
vigtigste to overordnede værdier i forhold til mobning er:
- Her er vi sammen
- Vi har en god opførsel
Vi tror på, at en forudsætning for, at vi kan lære og trives, er at vi undgår mobning. Lykkes vi med at få
vores Værdiregelsæt indarbejdet hos elever, forældre og personale tror vi på, at vi er kommet langt i
forhold til forebyggelse af mobning på Usserød Skole.
Vores Værdiregelsæt er således grundlaget for vores anti-mobbepolitik, og en væsentlig del af forebyggelsen af mobning.
Mobning er ødelæggende
Når forebyggelse ikke er nok, og mobning finder sted, kan det være ødelæggende for ofrene på både kort
og lang sigt, men det spreder også utryghed blandt de øvrige børn og hos forældrene. Personalet kan ligeledes risikere at stå magtesløse, hvis mobningen ikke imødegås med en fælles indsats fra elever, lærere og forældre, og mobning kan i sidste ende også påvirke klassens modtagelighed for læring.
Desværre er mobning naturligt forekommende blandt mennesker – både børn og voksne – og vi kan derfor aldrig tillade os at tro, at vi har vundet kampen mod mobning.
Vi skal derfor til stadighed forebygge og bekæmpe mobning med alle de midler vi har til rådighed.
Vi vil undgå diskussioner om definitioner
Når man som forældre, elev eller personale oplever tegn på mobning, skal man tages alvorligt og ikke mødes med en drøftelse af definitioner. Vi vil undgå diskussioner af, hvorvidt der er tale om mobning eller ej. Når en elev, en forælder eller en fagperson fortæller om mobning, er det tegn på, at mindst en elev ikke trives. Der er altid mange sider af en sag, men det væsentlige for os er at fokusere på, hvordan vi kan ændre situationen, så alle fremadrettet føler sig trygge og inkluderede i fællesskabet.
Vi vil være ambitiøse og måle vores resultater
Vores vision er, at ingen børn på Usserød Skole oplever mobning. Hvis mobning forekommer, er det vores ambition at bringe det til ophør så hurtigt som muligt.
Vi vil bruge de nationale trivselsmålinger til at vurdere omfanget af mobning på skolen og vi vil opfordre alle – elever, forældre og personale til at tage tegn på mobning seriøst, rapportere det, og drøfte det med de relevante i sammenhængen – kontaktforældrene, andre forældre, børnene, personalet og ledelsen.
Hvornår er der tale om mobning?
Selvom vi ønsker at undgå diskussioner om definition af mobning er det nyttigt at have en beskrivelse af hvornår der typisk er tale om mobning. Alle mennesker – også voksne - oplever fra tid til anden mere eller mindre venskabelige drillerier eller egentlige konflikter med andre – uden at der er tale om mobning. Mobning foregår i og omkring et gruppefællesskab både off- og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller, og hvor den mobbede person er nødt til at være. En person er mobbet, når personen gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Mobning er ikke altid en bevidst handling.
Udstødelseshandlinger i forbindelse med mobning bærer præg af eksklusion eller fornedrelse.
Ofte er der tale om systematisk udelukkelse, der f.eks. kan komme til udtryk ved, at det er den samme person, der er offer for handlingerne, hvilket kan føre til en stærk følelse af eksklusion og nedgørelse.
Mobning kan tage mange former:
- Verbalt: fx øgenavne, grimme eller sårende bemærkninger
- Socialt: fx at andre vender øjne af eleven, hvisken, tavshed eller at eleven bliver holdt uden for fællesskabet
- Materielt: fx eleven får ødelagt sine ting
- Psykisk: fx eleven bliver truet eller tvunget til noget, usynliggjort i klassen
- Fysisk: fx direkte forfølgelse eller at eleven bliver slået eller sparket.
Digital mobning kan være sværere at opdage, den er mere anonym, og rollerne kan være mere uklare.
Digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som børn og unge
udsættes for gennem sociale medier eller via fx SMS. Den adskiller sig fra den ikke-digitale mobning, da den
også kan foregå uden for skoletiden. Dermed kan digital mobning potentielt set være mere skadelig end
traditionel mobning, da den kan foregå døgnet rundt og den mobbede person ikke har et frirum.
Eksempler på digital mobning er:
- At lægge eller dele krænkende eller diskriminerende tekst eller billeder på sociale medier
- At udelukke bestemte personer fra sociale fora fx en klassegruppe på facebook
- Hvis en gruppe bevidst ignorerer eller kommer med negativ feedback på bestemte personers opslag
- At dele materiale på de sociale medier uden den mobbede persons samtykke.
Vi vil forebygge mobning ved at være noget for hinanden
Vi tror på, at forebyggelse er det væsentligste indsatsområde og der hvor vi kan gøre den største forskel.
Det er de voksnes ansvar at der er god tone og der bliver talt ind i de ting der bliver observeret både fra lærere, forældre og elevers side.
Vi vil arbejde for at skabe inkluderende, trygge og tolerante børnefællesskaber hvor det vil være unaturligt at tale negativt om andre børn eller udelukke børn fra fællesskabet.
Vi vil arbejde for at også forældregruppen deler disse værdier, ikke taler negativt om andre børn, forældre eller personalet, og finder det unaturligt hvis andre måtte gøre det.
Vi vil lægge op til at personale, forældre og børn tilrettelægger en række initiativer igennem skoleforløbet og det enkelte skoleår som skal virke forebyggende. Vores initiativer skal tage udgangspunkt i vores Værdiregelsæt, særligt værdierne om at Her er vi sammen og Vi har en god opførsel.
Anti-mobning i klassen
Usserød skole går ind for at hver enkel klasse skaber sine egne spilleregler for god trivsel i klassen og hvad der kendetegner en god kammerat. Dette afsnit beskriver forslag og tiltag som klassen kan tage op og anvende direkte.
Klassen tager emner op omkring, hvornår situationer ses som ”kærlige” drillerier eller hvornår det er netop ikke er. Skolen lytter som udgangspunkt til den enkeltes elevs oplevelse af situationen og er
opmærksomme på børnenes forskellige måder og muligheder at udtrykke sig på. Børnene opfordres til at gå til en voksen, hvis de føler sig utrygge eller oplever de bliver drillet.
Skolen vil gå foran med at skabe gode venskaber på tværs af årgangene ved at lave venskabsklasser mellem de nye 0-kl elever og 7.årgang ( evt. 6.kl- dette så ”venskabet kan vare et par år). Dette giver synergier mellem elever og dermed kan vi være med til at forebygge mobning ved de ældre elever kan tage hånd om de yngre elever og skabe en tryghedsfølelse hos de yngste elever på skolen.
Klassen kan måle temperaturen i klassen ved hjælp af et barometer. Hvordan oplever det enkelte barn stemningen. Evt anonymt kunne aflevere en stemme. Dvs. vha af farvede brikker, Rød= dårlig stemning, Gul= der er noget der skal tales om, men det er ikke decideret mobning. Grøn= glad for at være i klassen.
Klassen har muligheden for at kåre månedens kammerat, den som er hjælpsom og spreder god energi og stemning.
Digital anti-mobning
Skolen vil etablere undervisning omkring de digitale medier. Det kan f.eks. være en målrettet pakke med ”det digitale kørekort” til Eleverne på 4. klassetrin (Materialet er rettet mod 4-6.kl). Her vil de lære om god skik og adfærd på de sociale medier. Kørekortet giver børnene nogle gode sunde redskaber til at gebærde sig på de sociale medier og forhåbentligt denne vej kan mobning via de sociale medier minimeres.
Når mobning konstateres, vil vi handle
Vi vil handle ved at reagere hurtigt og tage henvendelser alvorligt. Dette ved følgende trin:
- Handleplan
- Kommunikation til alle
- Forventninger til alle i situationen
- HUSK: Indsatsen skal foretages overfor hele klassen (ændring af uheldige adfærdsmønstre), Vigtigt at det ikke er en indsats kun overfor den mobbede/dem der mobber
Handleplanen:
Handleplanen skal laves indenfor 10 dage efter mobning er konstateret. Ved konstateret mobning vil f.eks. en henvendelse om mulig mobning til ledelsen, så vil ledelsen hurtigst muligt inden for 10 dage i fællesskab afklare situationen og udrede hændelsesforløbet ved at tale med de involverede parter og med klassens lærere. Hvis det vurderes, at der er tale om mobning, vil ledelsen umiddelbart udarbejde en konkret handleplan. Elementer i en denne handlingsplan kan f.eks. være:
- Møde med klassens lærere/ klasseteamet/AKT
- Møde med mobbeofferet og evt. forældre.
- Møde med mobber og evt. forældre.
- Samlet indsats for hele klassen for at afdække og bryde de mønstre, der har skabt grobund for at mobning har fundet sted og forhindre det sker igen.
- Foranstalte møde eller forløb med professionel konfliktmægler for de involverede og/ eller klassen.
Når en medarbejder får en henvendelse om mulig mobning, skal medarbejderen straks underrette ledelsen, som tager stilling til evt. igangsættelse af midlertidige foranstaltninger.
Vi skal sikre at anti-mobbestrategien er kendt af alle og bruges i praksis
Hvad forventer vi af skolen
- At skolen informerer elever (og evt. Forældre) om de uoverskuelige konsekvenser misbrug af sociale medier kan have
- At have mobning på dagsordenen ved faste klassemøder.
- At skolen går ind i konflikter, hjælper eleverne med at løse konflikter eller hente elevens lærer (f.eks. som gårdvagtens rolle)
- At skolen bevarer de ”Grønne veste” i indskolingen - sociale gårdvagter, der kan hjælpe andre ind i legen.
- At skolen bevarer i den årlige trivselsdag
- At skolen skaber aktiviteter på tværs af årgangene
- At skolen som udgangspunkt lytter til den enkeltes elevs oplevelse af situationen og er opmærksomme på børnenes forskellige måder og muligheder at udtrykke sig på.
Hvad forventer vi af forældrene
- At de opfordrer og opmuntrer til aktivitetsaftaler på kryds og tværs i klassen. Legegrupper og evt senere madgrupper.
- At de opfordrer barnet til at være opmærksom og hjælpe, hvis man ser andre krænkes.
- At de ikke taler negativt om sine børns kammerater.
- At de indfører en social fødselsdagspolitik.
- At de møder andre frustrerede forældre åbent, konstruktivt og lyttende.
Hvad forventer vi af eleverne
- At bidrage til, at alle er en del af fællesskabet .
- At være opmærksom.
- At have en positiv tonen i klassen.
- At give plads til og accept af hinandens forskelligheder.
- Evt. temadag om mobning - se mere her Redbarnet Skole
Tiltrædelse
Hermed tiltrådt af Usserød Skoles personale, ledelse, forældre og elever
Skoleleder
Formand for skolebestyrelsen og forældrerepræsentant
Lærernes tillidsrepræsentant
Pædagogisk personales tillidsrepræsentant
Formand for elevrådet
Usserød Skoles værdiregelsæt
Skolens overordnede motto er “Her har vi lyst til at lære” og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Værdierne
- Her er vi sammen
- Vi har en god opførsel
- Her anvender vi, hvad vi lærer
- Vi er klædt på til samfundet
- Vi gør os umage
Værdierne kommer forskelligt til udtryk i forhold til elever, forældre og medarbejdere.
Her er vi sammen
Ingen skal føle sig ensomme på Usserød Skole. Vi er noget for hinanden. Eleverne skal inddrages i at gøre alle disse tiltag så gode og relevante som muligt. Denne værdi sammen med god opførsel
er grundlaget i vores forebyggelse af mobning.
For elever
At være sammen handler om at lære af hinanden, være noget for hinanden og naturligvis opføre sig ordentligt overfor hinanden.
Det er derfor vigtigt, at vi også lærer hinanden at kende på tværs af årgangene, for det giver flere muligheder for at finde nogle at være sammen med både fagligt og socialt.
Når vi er sammen med andre, skal vi være åbne og nysgerrige på, hvad vi hver især kan byde ind med i fællesskabet.
For forældre
Som forælder har du også en indvirkning på det der sker i skolen. Du har en vigtig rolle i forhold til at skabe en god ramme for at vi sammen kan gøre det godt. Du bidrager ved at
- tale positivt om de andre elever, lærere og forældre
- bakke op om skolen selvom man ikke nødvendigvis er enig
- sørge for at alle bliver inviteret til arrangementer
- så vidt muligt inkludere alle i legeaftaler
- bidrage til undervisningen med erfaring og læring – oplæg til projekter/emner
For medarbejdere
Som medarbejdere arbejder vi sammen i team. Det gør vi for at opkvalificere vores faglige arbejde
og hver især bidrage med forskellige indfaldsvinkler i forhold til de enkelte elever.
For at styrke fællesskabet på tværs af årgange og afdelinger, og dermed give eleverne mulighed for
flere faglige og sociale relationer, medtænker vi fælles aktiviteter i skoleåret. Det kan eksempelvis
være fællessamlinger, projektuger og forløb, hvor ældre elever underviser yngre.
Vi giver eleverne medansvar for det gode læringsmiljø.
Vi har en god opførsel
Gensidig respekt og det at overholde fælles spilleregler ser vi som en del af en demokratisk
dannelse, og vi forventer, at alle udviser respekt for hinanden og for læringssituationen.
For elever
Som elev bidrager du med at
- vise respekt overfor lærerne og dine kammerater
- være undervisningsparat og møde til tiden
- gøre en god arbejdsindsats i skolen og derhjemme
- deltage konstruktivt i timerne
- hjælpe dine kammerater med at forstå ting du har forstået
- være en god kammerat
- passe på din skole og på de materialer, du får udleveret
For forældre
Som forælder til et barn på Usserød Skole har du en vigtig rolle og et stort ansvar. Du bidrager til dit barns gode skolegang ved at
- sikre at dit barn møder til tiden
- dit barn er mæt og udhvilet
- dit barn medbringer de nødvendige materialer og redskaber til undervisningen
- dit barn møder forberedt
- dit barn er i stand til at indgå i et fællesskab
- dit barn er i stand til at behovsudsætte
- du udviser engagement i dit barns skole. Spørger til hvad dit barn har lært i dag, støtter op omkring arrangementer.
- du taler med dit barn om at opføre sig ordentligt og selv være en god rollemodel.
- du taler med dit barn om vigtigheden af at kunne vente
- du bakker op om lærerne og stole på deres kompetencer. Stol på at lærerne vil dit barn det bedste
For medarbejdere
Som lærer og pædagog på Usserød Skole kan du bidrage med at
- gøre mål og rammer for undervisningen tydelige. Der skal foreligge en ugeplan
- bibringe eleverne en god klasserumsopførsel svarende til deres klassetrin
- give eleverne en god forståelse af hvordan skolens værdier skal udleves (tilpasset klassetrin)
- skabe et miljø, hvor der er plads til at fejle mens vi lærer. (Ikke noget nul-fejls miljø)
- sammen med ledelsen sørge for at forventninger til god opførsel kommunikeres og efterleves
- stræbe efter at uenigheder ordnes tidligt og på en god måde
Her anvender vi hvad vi lærer
Vi mener, at man lærer bedst, når man ved hvad det man lærer skal bruges til.
På Usserød Skole arbejder vi med at lave projekter og opgaver, der involverer flere fag for at vise hvorfor hvert enkelt fag giver mening. Den røde tråd er innovation, som basalt set handler om at
omsætte viden og indsigt til løsninger. Dette udmønter sig naturligvis forskelligt på hvert enkelt klassetrin.
For elever
Som elev bidrager du med at
- have indflydelse på egen læring via medindflydelse på temaer og projekter i undervisningen.
- deltage aktivt i udførelse mellem teori og praktisk anvendelse
- være med til at omsætte din viden til andre elever på skolen.
- afprøve dine sproglige kompetencer på rejser og udveksling (eksempelvis Erasmus+)
For forældre
Som forælder til et barn på Usserød Skole har du en vigtig rolle og et stort medansvar for dit barns udbytte af skolegangen. Du kan supplere skolen ved at
- bidrage med din viden og erfaring i projekter og opgaver
- sikre dit barns opnået viden og kompetencer afprøves i jeres/familiens hverdag
- opfordre og støtte dit barn i muligheder for udveksling i forbindelse med eksempelvis Erasmus+ projekter
For medarbejdere
Som lærer og pædagog på Usserød Skole bidrager du med at
- give eleverne mulighed for at dele deres viden og kompetencer i samspil med andre elever på skolen
- give eleverne mulighed for at afprøve teoretisk viden i praksis
- give eleverne medindflydelse på temaer og projekter i undervisningen
Vi er klædt på til samfundet
Folkeskolelovens §1 udtrykker klart at forældre og folkeskolen sammen har en vigtig opgave med at klæde vores børn på til samfundet:
- Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie,
giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med
naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
- Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så
eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og
handle.
- Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
På Usserød Skole forstår vi formålsparagraffen således, at alle har et ansvar for at sikre, at vi lykkes med at opfylde forventningerne.
Vi ønsker særligt fokus på at sikre elevernes forståelse og respekt for ligeværd og ligestilling for alle – uanset køn, baggrund og oprindelse – og vi ønsker at skolens virke skal præges af åndsfrihed
og forståelse og respekt for vores demokratiske styreform og deraf afledte lovgivning.
For elever
Som elev har du en afgørende rolle med ansvar for egen læring og forberedelse til samfundet, og du kan bidrage ved at
- deltage fordomsfrit og åbent i skolens liv og hverdag, fx ved at engagere dig i elevrådsarbejdet eller som elevrepræsentant i Skolebestyrelsen
- udvise respekt for fællesskabet
- udvise ansvarlighed for egne handlinger
- udvise selvstændighed
For forældre
Som forælder spiller du en væsentlig rolle for sikre at børnene møder i skolen med et åbent og fordomsfrit sind ved at
- involvere dit barn i demokratiet, fortæl dem om og deltag selv i demokratiske handlinger, fx beboerdemokrati, kommunal-, regions- og folketings- og EU-valg
- lære dit barn om vores demokrati og landets love som er grundlaget for vores samfund
- vise interesse for undervisningen og dit barns læring
For medarbejdere
Som lærer og pædagog har du en naturlig og vigtig rolle i forhold til at eleverne bliver klædt på til samfundet. Du kan blandt andet bidrage ved at
- forberede eleverne på at forstå og deltage i vores demokrati gennem undervisning, cases, prøvevalg blandt eleverne og lignende
- sikre en god overgang til ungdomsuddannelser sammen med skolens ledelse
- arbejde for, sammen med ledelsen, at skolen deltager aktivt i internationale sammenhænge, fx Erasmus+, i udveksling med andre lande, for at styrke vores internationale udsyn
- hjælpe eleverne til at blive selvstændige og kreative i deres opgaveløsning
- give eleverne mod på selvstændigt virke og iværksætteri
Vi gør os umage
Uanset hvad så kan man altid gøre sig umage. Det er en god rettesnor i livet og på Usserød Skole arbejder vi også ud fra dette.
Hvis vi hver især gør os umage, så kommer vi langt og er godt på vej til at realisere vores potentiale. På Usserød Skole er det velset at være ambitiøs og vi forsøger at skabe rammerne for
at alle parter – ved hjælp af ihærdighed og umage – kan opnå gode resultater.
Vi er alle forskellige i forhold til evner og talent, men vi kan alle gøre os umage og få mest ud af vore evner. At gøre sig umage trumfer talent.
Vi er alle stolte når nogen gør det ekstra godt – om det er elever, medarbejdere eller forældre, så fremhæver og roser vi fyrtårnene.
Derfor stilles der krav og forventninger til alle grupper, da det kun er ved at løfte sammen at vi kommer i front.
For elever
- Du sætter i samarbejde med dine lærere tydelige læringsmål, der udfordrer og udvikler dig
- Har du gjort dig umage, er det i orden at fejle – fejl lærer du også af.
- Når du har hjemmearbejde går du en gang i mellem lige lidt længere end det du er blevet bedt om for at udforske et emne lidt mere
For forældre
- Du støtter op om de læringsmål og –planer dit barn har.
- Du guider dit barn til at gøre sig umage, også med de fag og emner dit barn ikke har nemt ved.
- Der er læring i at fejle, men alt med måde, så det er vigtigt at du giver feedback til lærerne omkring balancen mellem succeser og fejl. Balancen skal være der for at det giver mening at lære af at fejle.
For medarbejdere
- I samspil med eleven sikrer du at eleven får tydelige og tilpas udfordrende læringsmål.
- Du giver plads til fejl og skaber et miljø, hvor en undersøgende og legende tilgang til det at lære af ens fejl skaber robuste og nysgerrige elever.
- Du tilstræber at den kreative vinkel til problemløsning for dit fag udforskes. Du hjælper eleverne med at forstå balancen mellem at få det faglige fundament og indhold på plads og samtidig tænke ud af boksen.
- Du samarbejder med hver enkelt elev om at finde den bedste måde for eleven at lære på i respekt for fællesskabet.