Skolebestyrelsens principper

Skolen tildeles hvert år en timesum udover den faglige undervisning. Denne timesum skal på forskellig vis støtte op omkring den faglige undervisning. For alle timerne er målet, at de skal bidrage til at gøre den enkelte elev så dygtig som muligt.

Kommunalt er det besluttet, at en del af timerne skal læses af pædagoger. Som udgangspunkt ønsker vi ikke, at de pædagoger, der er tildelt undervisningstimer i skolen, skal have eneansvar for undervisningen. Hvor det er muligt vil vi i stedet anvende pædagogerne som to-lærere eller ekstra resurse i klasserne.

Fra 0. – 3. klasse kan pædagogerne indgå i alle fag. Fra 4. – 7. klasse indgår pædagogerne primært som ekstra resurse i de praktisk-musiske fag. I nogle fag er det af hensyn til lokalestørrelse og sikkerhed.

En del af resurserne anvendes især til holddannelse, hvor der er særligt fokus på, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Ligeledes anvendes en del af resurserne med fokus på de svageste elever i form af støtte i klassen eller undervisning på mindre hold.

Herudover anvendes nogle af timerne til at Usserød Skole fortsat kan tilbyde både tysk og fransk med rimelige holdstørrelser.

Arbejdet med elevernes trivsel tilgodeses med timer tildelt AKT, som støtter op om såvel enkeltelever som hele klasser, der i perioder måtte have brug for særlig støtte og opmærksomhed.

Endelig tildeles nogle faste lærere primært på mellemtrin og i udskolingen en lille sum puljetimer til brug for vikardækning inden for teamet i forbindelse med fravær, hvor det ikke er muligt at omlægge skemaet.

Usserød Skole, 25. februar 2016

Anders Duus Østergaard

"§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem  forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

§2. stk.3 Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål."

Citat: Folkeskolelovens formålsparagraf

Skole og hjem er partnere i det samarbejde, der skal give det enkelte barn det størst mulige udbytte af skolegangen, såvel fagligt som socialt. Som forældre og som medarbejder på skolen påtager man sig derfor et ansvar for, at samarbejdet fungerer bedst muligt, og dette sker for at sikre de bedst mulige betingelser for læring og trivsel - for såvel den enkelte elev som for samtlige elever på årgangen.

At samarbejde er:

• at vise tillid og respekt - og have viljen til en konstruktiv dialog i samarbejdet
• at tage ansvar – så vi i fællesskab sikrer at alle trives og lærer
• at være loyal - så barnet oplever hjemmets loyalitet til skolen og skolens loyalitet til hjemmet
• at bakke op - så hjem og skole på hver sin måde hjælper barnet frem til det største udbytte
• at kende hinanden – så vi får forståelse for hinandens forudsætninger og intentioner
• at give og modtage information – så vi har den nødvendige fælles viden om barnets situation

Kommunikationen

Kommunikationen er helt central for dette samarbejde, og begge parter må være sig dette bevidst og arbejde for en ligeværdig og konstruktiv dialog. Den bedste dialog opnår man ved direkte kontakt mellem de berørte parter.

Der kan opstå usikkerhed og endda uenighed om mange ting i løbet af et langt skoleforløb. Skolen anser dette for naturligt.

Det er værdifuldt, at forældre kontakter skolen så tidligt som muligt for at få en uenighed belyst. Hvis uenigheden udspringer af en specifik undervisningssituation vil det være mest hensigtsmæssigt at kontakte den relevante lærer, ellers kontaktes barnets kontaktlærer/klasselærer.

Man er altid velkommen til at henvende sig til skolens ledelse. Hvis henvendelsen drejer sig om barnets undervisningsforhold, henvender man sig i første omgang til sit barns afdelingsleder. Afdelingslederen vil være den ledelsesrepræsentant, der er tættest på barnets undervisning og vil have bedst forudsætning for at kunne indgå i den konkrete sag. Hvis henvendelsen er af mere generel karakter, er det hensigtsmæssigt at henvende sig til skolelederen. Ligeledes kan man altid henvende sig til skolelederen, hvis man ikke føler, at henvendelsen til lærer og afdelingsleder har været tilstrækkelig.

Skolen har en kontaktforældreordning. Kontaktforældrene mødes to gange årligt med det relevante lærerteam samt afdelingslederen. Man kan altid henvende sig til kontaktforældrene for at drøfte konkrete problemstillinger, og kontaktforældrene har også mulighed for at indgå i dialogen mellem hjem og skole.

Se bilag: Usserød Skole - Kontaktforældreordning

Dialogen – når der er behov for at klage

Skolen har udarbejdet en beskrivelse, der anviser, hvem man som forældre bør henvende sig til, og hvorledes skolen arbejder med forældrehenvendelser, samarbejdsproblemer og klager.

Se bilag: Usserød Skole – Konflikthåndtering

Folkeskoleloven angiver, at skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever. ”Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen” (Folkeskoleloven, § 45 stk. 2).

Hvis man som forældre mener, at der fra skoleledelsens side er truffet beslutninger, der ikke er korrekte, eller som man er utilfreds med, er det vigtigt at skelne mellem, hvorvidt der er tale om konkrete beslutninger vedrørende en enkelt elev eller generelle beslutninger vedrørende eksempelvis hele klassen, årgangen eller skolen.

Konkrete beslutninger

Kommunalbestyrelsen er ikke klageinstans i forhold til skolelederens konkrete beslutninger/afgørelser angående enkeltelever. Disse klager skal i første omgang indbringes for skolelederen selv.

Der kan rettes henvendelse til Folketingets Ombudsmand, såfremt man ikke er tilfreds med den håndtering af klagen, som skolelederen har foretaget. Men hvis klageren mener, der direkte er handlet i strid med loven, kan der rettes henvendelse til Statsforvaltningen, der fører tilsyn med kommunerne. Statsforvaltningen er dog ikke en klageinstans, men kan igangsætte en tilsynssag.

Generelle beslutninger

Andre af skolelederens beslutninger, som ikke vedrører en enkelt elev, men som er at betragte som generelle, kan indbringes for kommunalbestyrelsen, idet skoleledelsens beslutninger skal træffes inden for de rammer, mål og principper, som skolebestyrelsen har fastsat.

Ligeledes er man altid velkommen til at kontakte skolebestyrelsen, hvis man ønsker at drøfte sager af mere principiel karakter, eller man mener, at skolens mål, rammer og principper er mangelfulde eller forkerte.

Læs mere om klagemuligheder på forældrerådgivningen.dk

Usserød Skole, 20. maj 2015

Anders Duus Østergaard

På Usserød Skole arbejder vi under den overordnede værdi: ”Her har vi LYST til at LÆRE”. I denne værdi ligger den forståelse, at læring og trivsel er hinandens forudsætninger for et godt udbytte af skolegangen.

Mobiltelefoner og andre devices kan være værdifulde for både elevens læring og trivsel, men samtidig kan de ved forkert brug udgøre forhindringer i forhold til såvel udbyttet af undervisningen som det vigtige nærværende, sociale samvær i pauserne.

Bestyrelsen ønsker derfor at præcisere, at elevernes medbragte mobiltelefoner ikke må gribe forstyrrende ind i undervisningen eller forstyrre og begrænse elevernes samvær i pauserne.

Skolens ledelse udarbejder nærmere regler for området.

Usserød Skole, februar 2015

Anders Duus Østergaard

Elever kan ifølge Folkeskoleloven opfylde en del af undervisningspligten gennem deltagelse i eliteidræt eller musikskoleundervisning.

Tilladelse til at en elev opfylder en del af sin undervisningspligt i musikskole /tilsvarende institution eller i relevant idrætsforening gives af skolens leder på baggrund af en anmodning fra elevens forældre.

Af bemærkningerne til L 51 af 31.10.2013 fremgår det, at fritagelse mest oplagt kan finde sted i valgfagstimerne eller den understøttende undervisning. Der indgår først valgfagstimer fra 7. klassetrin og op, og i Hørsholm er valgfagstimerne samlet til brug for udskolingslinjer. Tilbage bliver således alene mulighederne for fritagelse i den understøttende undervisning, og den understøttende undervisning ligger ikke skemamæssigt fast for hele skoleåret.

På baggrund heraf har skolebestyrelsen besluttet, at skolen på baggrund af forældreønske alene giver undervisningsfri i konkrete situationer. Disse situationer kan eksempelvis være koncentreret træning op til stævne, koncert el. lign. Derimod kan skolen ikke give fri til regelmæssig træning.

En anmodning fra forældre om fritagelse af en elev fra undervisningen i forbindelse med dette princip, skal være vedlagt en indstilling fra idrætsklub/forening eller musikskole/kor, indeholdende en motivering af ønsket om fritagelse. Hvis henvendelsen drejer sig om deltagelse i idræt udenfor skolen, skal det fremgå, at der er tale om eliteniveau. Dette krav er ikke gældende, hvis det drejer sig om musikskole el. lign. Det skal yderligere fremgå, at fritagelsen vedrører et konkret arrangement.

Det er skolens ledelse, der i det enkelte tilfælde vurderer, om en fritagelse er hensigtsmæssig. Yderligere ønsker bestyrelsen at gøre det klart, at fritagelse for undervisning altid er forældrenes ansvar. Bestyrelsen foreslår, at skolen har en dialog med klubberne omkring elever, der dyrker eliteidræt, og derfor kan have ønske om mange fritagelser. Ønsket er, at klubber og skolen indgår et samarbejde om det enkelte barns samlede trivsel og faglige udvikling.

Usserød Skole, 15. september 2015

Anders Duus Østergaard

Med den fulde implementering af folkeskolereformen fra august 2015 er lektiecafe og faglig fordybelse ikke længere selvstændige elementer i skoledagen. Fremover er de fuldt integreret i den samlede undervisningstid, som derfor fremover kun består af to elementer: undervisning i fagene og understøttende undervisning. Indholdet i den samlede undervisningstid på skolen vil vi benævne skolearbejde.

Hvis hver enkelt elev skal blive så dygtig som muligt, er tiden på skolen dog ikke tilstrækkelig. Skolearbejdet skal suppleres med hjemmearbejde.

På Usserød Skole anser vi det som væsentligt, at hjemmearbejdet stimulerer eleverne i tråd med skolens værdigrundlag - ”Her har vi LYST til at LÆRE”. Derfor skal hjemmearbejdet i høj grad tænkes sammen med den enkelte elevs formåen, hvorfor omfanget af hjemmearbejde vil være forskelligt for grupper af elever i klasserne. Ligeledes kan en dialog mellem hjem og skole være vigtig for at afstemme forventningerne til den enkelte elevs hjemmearbejde.

Hjemmearbejdet fordeler sig på fire områder:

• Forberedelse, hvor vi forstår det arbejde, der skaber den nødvendige forforståelse for at kunne deltag aktivt i den kommende undervisning i skoletiden
• Efterbehandling, hvor eleven efter vejledning kan færdiggøre det arbejde, der er påbegyndt i skoletiden
• Træning/repetition, så elevens opnåede faglige færdigheder bliver automatiseret – ”sidder på rygraden”
• Fordybelse, hvor eleven får lejlighed til trænge dybere ned i et emne, end skoletiden vil give mulighed for. Fordybelsen kan udmøntes i afleveringsopgaver, oplæg for klassen el. lign.

Det tidsmæssige forbrug på hjemmearbejdet skal vurderes i forhold til elevernes forudsætning, alderstrin og skoledagens længde, så det sikres at der er tid og sammenhæng mellem skolen og elevens øvrige liv. Der bør altid være mulighed for hjemmefra at tilgå supplerende opgaver til brug for træning eller fordybelse.

På baggrund af ovenstående udarbejder ledelsen retningslinjer for de enkelte afdelingers anvendelse af hjemmearbejde, som efterfølgende fremlægges for bestyrelsen som orientering.

Usserød Skole, 11. december 2015

Anders Duus Østergaard

På Usserød Skole er vi ambitiøse og spilder ikke tiden.

Vi ønsker at styrke såvel fagligheden som trivslen på skolen. Derfor er det vigtigt med gode relationer mellem undervisere og elever, og kendte ansigter skaber trygge rammer.

Derfor anser vi det for væsentligt, at så meget af den daglige undervisning som muligt bliver varetaget af skolens egne, uddannede lærere eller pædagoger, hvorfor anvendelsen af udefrakommende vikarer skal minimeres.

Skolen rummer mange opgaver, der betyder, at det ugentlige skema må ændres. Kendt fravær skal som udgangspunkt aftales i så god tid, at der kan tages højde for dette i planlægningen af de enkelte uger.

For at minimere aflysninger og anvendelse af løse vikarer tildeles alle lærerteam om muligt en sum puljetimer til vikardækning i eget team. 

For lærere og pædagoger gælder det, at vikardækning ved kollegas fravær bliver betragtet som et fælles ansvar.

For forældrene gælder det at signalere og bakke op om, at der kan godt foregå læring, selvom klassen måtte have en anden lærer til rådighed end den sædvanlige.

For eleverne gælder det, at de selv er med til at tage ansvar og dermed sikre et læringsudbytte af også den undervisning, hvor det er en anden lærer/pædagog, der er til rådighed i undervisningen.

For de ældste elever gælder det, at de i et vist omfang i de situationer, hvor de skal arbejde selv, kan vælge at arbejde hjemmefra med de planlagte opgaver. Hvor ingen andre løsninger er mulige kan undervisningen i sjældne tilfælde aflyses og eleverne hjemsendes fra 6. – 9. årgang.

Usserød Skole, 26. maj 2016

Anders Duus Østergaard

Usserød Skole er en stor skole, der i det daglige er delt op i flere afdelinger. Vi anser det for væsentligt, at elever, forældre og medarbejdere trives i og profiterer af det tættere samarbejde, som afdelingsstrukturen tilgodeser. Samtidig er det vigtigt, at alle parter oplever en pædagogisk sammenhæng og et værdibaseret fællesskab på tværs af afdelingerne og gennem hele skoleforløbet. Det er sammenhængen og fællesskabet, der tilsammen udgør skolens identitet.

Derfor ønsker bestyrelsen at der i løbet af skoleåret prioriteres og gerne fastlægges et antal fælles aktiviteter for årgange, afdelinger eller hele skolen. Disse aktiviteter kan have forskellig karakter. Nogle kan have fokus på det faglige udbytte, andre kan tage udgangspunkt i det værdifulde i at skabe kendskab til hinanden og knytte kontakter på tværs af alder.

Skolebestyrelsen ønsker yderligere, at der hvert år i starten af skoleåret afholdes et arrangement, der kan planlægges i skoletiden og afvikles om eftermiddag/aften. Formålet er dels at markere starten på skoleåret, dels at skaffe ekstra midler til glæde for skolens børn. Formålet besluttes hvert år af skolebestyrelsen. Alle skolens medarbejdere deltager.

I foråret udarbejder den enkelte afdeling forslag til fælles aktiviteter for det kommende skoleår. Disse aktiviteter skal fremgå af skolens årsplan, der fremlægges for bestyrelsen til orientering.

Usserød Skole, 25. november 2015

Anders Duus Østergaard

På Usserød Skole har vi lyst til at lære.

Lysten til at lære, ligger i børns medfødte nysgerrighed på verden, men der er samtidig en værdi, som skal næres og opdyrkes gennem hele livet. På Usserød Skole er det noget, vi eftersætter på mange måder gennem spændende fagligt arbejde og gode sociale fællesskaber. I den sammenhæng er et af vores tiltag at tage på ekskursioner og lejrskoler sammen.

Formålet med lejrskolerne er:

• at styrke elevernes faglighed gennem praksisnært feltarbejde, der understøtter de faglige indsatser i klasserne.
• at styrke og udvikle fællesskabet ved at være sammen om gode oplevelser og læring.
• at motivere til læring gennem socialt samvær, hvor der er fokus på kulturelle, sproglige og samfundsmæssige forhold.
• at flytte undervisningen til alternative læringsrum og miljøer.

Princip:

Lejrskoler

Lejrskoler er en læringsaktivitet, hvor der sættes særligt fokus på tværfaglig læring samt klassens eller årgangens fællesskab.

Der afholdes tre lejrskoler i skoleforløbet, og destinationen besluttes i samråd af de deltagende lærere og deres nærmeste leder. På 5. og 8. årgang inddrages eleverne i beslutningen.

Det er en ambition at tage af sted med hele årgangen samlet.

Der er lejrskoler på følgende årgange:

• 2. årgang: To dage med en enkelt overnatning
• 5. årgang: tre dage med to overnatninger
• 8. årgang: Fire dage med tre overnatninger

Skolen afholder udgiften til lejrskoleopholdet.

Forældre opkræves forud for lejrskolen en egenbetaling til kost på 100 kr./dag.

Klassekassen kan bruges til at forsøde opholdet med fx en is eller en biograftur.

Ekskursioner

Ekskursioner giver mulighed for faglig fordybelse, og kan medvirke til at give ekstra dimensioner til et emne eller tema, som behandles fagligt i undervisningen. Alle klasser kommer på ekskursioner hvert år, og det er klassens lærere, der planlægger destinationer og fagligt indhold.

Hytteture

Hytteture foregår i weekender eller på andre skolefri dage, og de arrangeres af forældrene. Deres formål er primært at understøtte klassens sociale liv.