Velkommen til Usserød Skole. En lokal og tryg skole beliggende i Hørsholm Kommune.

Der har været en Usserød Skole lige siden 1864. Den første skole lå på Usserød Kongevej, men siden 1898 har skolen ligget på det nuværende område. Skolen er blevet ombygget flere gange, sidst i perioden 1995 – 1997. I dag fremstår skolens bygninger lyse og venlige med gode udearealer til leg og fysisk udfoldelse. Læringsmiljøerne er rummelige og har gode faciliteter, der understøtter den varierede læring.

Tre hovedpunkter om os:

En mellemstor skole

Vi er en to-tre sporet skole. Vores SFO rummer elever fra 0. – 5. klasse. Alt i alt er vi omkring 70 voksne på skolen til at arbejde med vores 500 elever. Vi er på vej mod at blive to-sporet i hele skoleforløbet.

test

Synlige resultater

Vi er en folkeskole, som markerer sig ved at skabe synlige resultater for vores elever, forældre og ansatte. Vores skole tager udgangspunkt i en sammenhæng mellem faglighed og trivsel. Det giver en udviklende og tryg skolegang - og fremmer ansvarskompetencen.

Børn ved computer

Høj faglighed

Vi er stolte af at være en skole med høj faglighed og gode resultater, der skaber livsduelige unge mennesker, der kan gå trygt videre i uddannelseslivet. Således sætter vi også trivsel i højsædet, når vi arbejder med de sociale fællesskaber.